Stoffet med de marcherende hunde har jeg fået af min spanske veninde, som jeg lærte at kende i 07/08 da vi studerede på konservatoriet sammen i Madrid. Hun betyder meget for mig og hun var en stor del af mit liv i det studieår, da vi både spillede i kvintet sammen og boede sammen. Vi så mere til hinanden end til vores kærester og det er i høj grad hendes fortjeneste, at jeg fik lært spansk. Siden har vi mødtes mindst en gang om året. De har været i Danmark 3 gange og vi har været i Spanien 3 gange og i sommer var det så 2. gang vi mødtes i Berlin. Første gang i 2010 var vi kun os 4 - siden er der kommet 3 børn til.
Jeg trak hende med rundt til alle mine favoritstofbutikker. Ja, trak og trak, hun ville faktisk gerne :-)
Vi fik købt ind til mange projekter og det er langt fra alle der er afsluttet! - andre er undervejs og de sidste er måske endt med at blive helt anderledes end man forestiller sig. Jeg synes, det kan være svært at stå i butikken og se på stoffet og forestille sig resultatet. Det er samtidig det, jeg synes er noget af det sjove ved at sy. Det bliver sikkert lettere jo mere man gør det og det har jeg heller ikke noget i mod at fortsætte med at udforske :-)
Nå, men min veninde fandt faktisk en butik jeg ikke kendte i forvejen, Gushy, som ligger på Rykestrasse 27 i Prenzlauer Berg og hun faldt for denne mønsterrapport/panel (ja hvad hedder det egentlig) fra Michael Miller som hedder Puppy Parade og købte en til os hver. Ud over et lille udvalg af stof havde butikken også div. hjemmelavede ting til børn og fine farvestrålende kjoler og nederdele til mor.
Siden har jeg så gået og grublet over hvordan stoffet skulle bruges.
Nu er det så blevet til et pudebetræk der måler 40x60 cm - resten af stofferne er fundet hos Speich Design i Lyngby. Når jeg ser på puden nu, er jeg lidt ked af, at jeg ikke har lavet den større. 60x60 f.eks. eller måske ville det hjælpe med en mindre fyldig pude, jeg synes bare puderne fra Fossflakes er gode. Derudover prøvede jeg at lave en pipingkant uden at fylde snor i og det fungerer ikke helt, så måske en dag kan det være at jeg laver den om, det er så irriterende at have brugt så meget tid på noget og så ikke være helt tilfreds…
Men uanset hvad så tænker jeg på Patricia hver gang jeg kigger på den :-)