onsdag den 26. november 2014

Nye t-shirts til den nu 4 årige

Her er de sidste nye t-shirts. Mønster er som sædvanlig Ottobre 4/2013 str. 110 og med rib i stedet for oplægning.

Stof med maskiner fra Stof og Stil, petrol jersey er brugt til både ærmer og ryg og er fra Malika og Rosa



Stof med fisk fra Frieda Hain (Berlin), grov rib fra Rotznasen und Zuckerschnuten (Berlin).



Lettere rystet billede af den 4-årige med fart på :-)



Stof med ræve er fra Lillestoff og svampestoffet fundet hos Michas Stoffecke.


Vikingestof fra Lillestoff, brun jersey fra Malika og Rosa, rib fra Stof og Stil.


Kjole til en spansk señorita / Månedens nye mønster: juni

Jeg er jo langt bagud med blogudfordringen Månedens nye mønster, men jeg prøver at indhente noget af det forsømte - her er juni måneds bidrag - en lille kjole syet til min spanske venindes datter. Den er syet efter Ottobre 3/2014 nr. 8 dog uden detaljen ved ærmerne.
Det blå jerseystof er fra Malika og Rosa og den pinke rib er fra en byttehandel med Tina med bloggen Ms. Knit. I stedet for oplægning har jeg lavet en rullesøm forneden med overlockeren.


søndag den 9. november 2014

Campingpude

I sommer var vi på camping i Nordspanien sammen med vores spanske venner. De havde alt udstyr med - vi kom bare med vores børn og kufferter, så det var virkelig luksus. De havde sat telt op til os og gjort alt klar til vi kom. Selv sov de i den campingvogn som de købte sidste sommer. Da vi kom hjem havde jeg lyst til at sende dem en hjemmelavet gave som tak for en dejlig ferie - vores allerførste campingferie!
Meget stærkt inspireret af denne campingpude, gik jeg i gang. Og her er resultatet:



Jeg er ikke vant til at brodere og nummerpladen her med vores venners bryllupsdag faldt lidt skævt ud, men jeg endte med at lade det være. På deres bryllupsdag inviterede de os på en meget fin skaldyrsrestaurant med udsigt ud over Atlanterhavet. Sikke en oplevelse!


Jeg fandt et meget velegnet program på min symaskine til at sy flagene på med: