mandag den 30. december 2013

Juletræstæppe



Så blev det endelig færdigt, det juletræstæppe der har været undervejs i 2 år! Og jeg nåede det inden juleaften!
Det er lavet efter mønstret til juletræstæppet i Lene Speich og Jane Sands bog "Sy patchwork", omend det har et helt andet udtryk, da stofferne ikke er de samme. Egentlig syntes jeg, at der havde sneget sig for meget lyst stof ind, men jeg må sige at det ser rigtig fint ud når først træet kommer på - det bliver en fin kontrast til træets farve. Kvadraterne i midten er 20x20 og dem i kanten er 10x10. I hjørnerne er der applikeret lyse hjerter (med vlisofix).
Da jeg havde syet patchworkstykket lagde jeg det sammen med en tynd quiltevat og et beigefarvet bagstykke og med hjælp fra en limspray, som forsvinder i vask, blev lagene holdt fint sammen og var nu klar til quiltning. Jeg fandt en quiltetråd der skifter mellem præcis de farver der indgår i tæppet og det giver en fin effekt. Afslutningsvis skar jeg tæppets kanter til med en rulleskærer og satte kantebånd på. Det er lavet efter vejledningen i bogen.
Så selvom jeg har ændret smag på de to år jeg har været i gang - jeg ville nok have valgt nogle andre stoffer i dag - så er jeg nu egentlig ganske godt tilfreds med resultatet.




Stoffer købt hos Speich Design i Lyngby og Stjernestoffer på Frederikssundvej og tråden fandt jeg i Patchworkbutikken i Køge.

6 kommentarer:

  1. Rigtig flot juletræstæppe! :-) Kan godt forstå det har været længe undervejs. Det ser ud til at være et stort arbejde. Men feedt at det blev færdig inden jul i år! :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, ja det er et stort arbejde. Selve patchworkdelen, som jo egentlig er mest tidskrævende var faktisk hurtigt færdigt. Det tog tid at gruble over hvordan det skulle afsluttes og hvordan det skulle quiltes, men nu har jeg den erfaring, så bliver det nemmere næste gang.

      Slet
  2. Hvor er det flot! Da jeg boede i København fik jeg også af og til forvildet mig ud til Lyngby og ind i Speich Design, uha, det var svært ikke at bruge alle pengene... :-) Du skriver i en kommentar på min blog at du godt kan lide de små filtede fugle jeg lavede til jul og om jeg selv har lavet dem. Svaret er ja, og du kan se hvordan på min DIY eller under linket her: http://www.mumma.dk/2013/01/fugleuro.html

    Håb er du og dine kære har haft en dejlig jul og er kommet godt ind i det nye år!
    KH Ann-Katrine

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er en lækker (og dyr) forretning! Man bliver altid så inspireret! Tak for link til fuglene. Dem kan jeg ikke stå for!

      Slet
  3. Nøj hvor er det flot og syet med præcision kan jeg se. Hold da op, mit blegner jo ved siden af.... Mon et strygejern vil gøre underværker for mig?? *ha ha* Tak for din kommentar hos mig, det er altid fedt at finde frem til nye bloggere.
    kh Libbie

    SvarSlet
  4. Tak! Ja, et strygejern er godt til patchwork og syning (må dog tilstå at jeg kun bruger det til det) jeg synes dit tæppe er så fint og når du syer over pap så er det vel ikke så vigtigt at presse undervejs. Det er også så bøvlet med strygebræt osv. Jeg har fået et lille patchworkstrygejern i julegave. Har dog ikke prøvet det endnu...

    SvarSlet