Dragten er syet i en dejlig velour. I stedet for de runde jersey-lapper på knæ og numse som det oprindelige mønster har, har jeg valgt at dekorere den med en "dobbeltlomme" på maven i turkis/grøn stribet jersey og turkise ribkanter og med jersey på fodsålerne ligeledes i den turkis/grøn stribede.
En anden variation er lukningen ved skuldrene. Der har jeg ladet forsidens "flapper" være øverst og så har jeg afrundet dem. Derudover har jeg lavet en åbning med trykknapper i inderste bensøm så bleskift bliver nemmere. Det har jeg gjort ved først at måle skridtsømmen fra fod til fod +sømrum og så klippe et stykke stof i den længde og ca. 4 cm bred. Derefter lagt det vrang mod vrang og syet det på. Jeg skulle nok have strøget noget vliseline ind i for at forstærke, således at den bliver mere holdbar til trykknapperne. Det må blive næste gang...
Til kanterne har jeg brugt jersey og det var min debut med at sy sådanne ribrouleaukanter. Ikke det nemmeste, så jeg må øve videre :-)
Stoffer:
turkis velour
turkis/grøn stribet jersey til lomme og fodsåler
turkis jersey til kanter
turkis rib
alle stoffer er fra Malika og Rosa
Ingen kommentarer:
Send en kommentar