torsdag den 31. juli 2014

Boys Month #5: Sengerand


På den sidste dag i Boys Month kan jeg lige nå at få dette indlæg med...
Efter lang tids søgen efter det helt rigtige stof og adskillige forsøg på at lave en pæn og funktionel lukning i enderne, fik jeg endelig færdiggjort min sengerand. Jeg er godt tilfreds med resultatet, så det var maset værd!

Stoffet med dyrene på petrol bund er fra firmaet Swafing og hedder Emma. Jeg så en lille nederdel der var syet op af det i Smilla, en Berliner stofbutik, som jeg omtaler her, og var solgt - stoffet var desværre udsolgt, men jeg fandt det vha. detektivarbejde via "googling" hos Königreich der Stoffe.
På bagsiden har jeg brugt bomuldspoplin fra Stof 2000, turkis med hvide stjerner og der købte jeg også den orange tittekant.

Skumgummiet er hobbyskum fra Jysk, som er skåret ud i baner på 30 cm. Jeg er så heldig, at min far har en rundsav, så han klarede det i et snuptag mens det vakuumpakkede skumgummi stadig var rullet sammen til en pølse, sådan som man køber det. Hurtigt, smart og sikkert mere nøjagtigt end hvis jeg skulle have skåret det med hobbykniv eller lign.

Det eneste der ærger mig er, at stoffet ikke så gerne vil blive siddende der hvor jeg gerne vil have det - det vil gerne sno sig rundt. Er der nogen der ved hvorfor og kan give mig et tip til at undgå det?





Her ses de lukninger som jeg kæmpede med…øverst kuvertlukningen nederst den lidt nemmere løsning - jeg kunne ikke finde ud af at gentage det første, så til sidst gav jeg op. Man ser det ikke når sengeranden står, så jeg lever med det :-)


Et godt tip til at få skumgummiet i, er at bruge et stykke plastik, så glider det lettere og det er lige til at trække ud igen bagefter.

2 kommentarer:

  1. Hvor er den flot! Og godt tip med plastikken - det kunne jeg helt sikkert godt have brugt i sidste uge, da jeg lavede min sengerand. Havde også udfordringer med lukningen og overvejede samme model som dig (men endte med noget velcro i stedet.)

    SvarSlet
  2. Jeg oplevede også det med at stoffet snoede sig.
    Jeg syede betrækket lidt ind og det hjalp.
    Til enderne har jeg lavet en pudebetræk løsning. Håber det giver mening men det er den bedste måde at beskrive det på. Og så bruger man ikke flere materialer

    SvarSlet